Om Os

Lokale ildsjæle med en klar vision

Lær foreningen at kende

Holstebro Events er en kulturforening med hjemstavn i Holstebro Kommune. Grundlaget for foreningen startede tilbage i Oktober 2018, hvor en gruppe unge i længere tid havde efterspurgt et bredere og bedre kulturliv i byen. Et mangfoldigt kulturliv, hvor byens borgere mødes på tværs af interesser og kulturer.

Alle foreningens bestyrelsesmedlemmer har mellem 5-10 års erfaring med idegenerering og afvikling af store events, og har derfor et højt kompetence niveau og netværk i branchen. Foruden bestyrelsen er en større skare af frivillige, som hjælper til ved større events og arrangementer. Foreningens arbejdsopgaver spænder bredt – lige fra sponsormøder med lokale virksomheder, booking af kunstnere, markedsføring af events, budget planlægning, organisering af festivalerne og videre til rekruttering af nye frivillige og samarbejder på tværs af byens skoler, foreninger og andre aktører.

Bestyrelsens fokus ligger primært i enkeltstående events med alt mellem 100-10.000 gæster, hvor der blandt andet kan refereres til Holstebro Øl-Festival, Holstebro Vin-Festival, Holstebro Street Food Festival, Summer.Comedy og Sankta Lucia ved Storå.

Luk menu